top of page
big-nyborgslotskoncerter-logo -1.png
Obo - Maria Lundbak portræt.jpg

Nyborg
Slotskoncerter

Tilmeld dig Nyborg Slotskoncerters nyhedsbrev

KOMMENDE KONCERTER

Jacob Beck Pressefoto 2021,  krediteres John Olsen 2.jpg

02.08.26

Nordisk Sangaften

Ellen krediteres Christina van Soest.jpg

09.08.26

De unge talenter spiller nordisk

Obo - Maria Lundbak portræt.jpg

16.08.26

Obo-kvartet med fantasifulde nordiske toner

Mads Granum 2025-AI forlænget.jpeg

23.08.26

Mads Granum Kvintet

Rødhætte 1 - foto kopi.jpeg

30.08.26

RØDHÆTTE

Opera i børnehøjde

Jacob Beck Pressefoto 2021,  krediteres John Olsen 2.jpg
Foto Leif.jpg
Foto Fredrik.JPG

02.08.26 kl 19.30 
Vor Frue Kirke i Nyborg 
Dørene åbnes kl 18.45

Nordisk sangaften

Jacob Beck, klaver (DK)

Fredrik Bjellsäter, tenor (S)

Leif Jone Ølberg, bariton (N)

 

Denne koncert står i Nordens tegn - både hvad angår musikken og musikerne. På scenen står tenoren Fredrik Bjellsäter fra Sverige, barytonen Leif Jone Ølberg fra Norge og pianist Jacob Beck fra Danmark. Fredrik Bjellsäter er til daglig solist på Det kgl. Teater, mens Leif Jone Ølberg optræder på snart sagt alle operateatre i Danmark og Norge. Der vil være sange og romancer af de tre største nordiske komponister: Edvard Grieg, Carl Nielsen og Jean Sibelius. Og ikke mindst vil der være et uddrag af svenske Wennerbergs elskede viseduetter Gluntarne om det glade studenterliv i Uppsala. Vi skal også omkring lidt nordiske folketoner. Selvfølgelig skal publikum heller ikke snydes for noget storladen opera fra det europæiske kontinent, hvor de to sangere kan folde deres store stemmer helt ud. Og endelig bliver der lidt smagsprøver fra musicalrepertoiret. Pianist Jacob Beck præsenterer musikken fra scenen med anekdoter og musikhistoriske kommentarer.

09.08.26 kl 19.30
Vor Frue Kirke i Nyborg
Dørene åbnes kl 18.45

De unge talenter spiller nordisk

Frida Lunde, fløjte
Emil Bjørn, klaver
Annika Brix Severinsen, klaver
Ellen Vognsgaard Brunsbjerg, violin
Malte Brix Frandsen, cello

Denne aften får vi besøg af 5 unge og strålende musikalske talenter: Frida Lunde, fløjte, Emil Bjørn, klaver,  Annika Brix Severinsen, klaver, Ellen Vognsgaard Brunsbjerg, violin, og Malte Brix Frandsen, cello. Disse unge er hver især passionerede kunstnere, der lever og ånder for deres musik, og man fornemmer, når de spiller, at de bliver et med deres instrumenter. De mestrer i en ung alder instrumenterne på meget højt niveau. Vi skal høre dem spille et alsidigt program med musik af fortrinsvis nordiske komponister, heriblandt Carl Nielsens: ” Tågen letter” og Jacob Gades: ” Tango Jalousi”   

De unge talenter har spillet hos os de sidste to sæsoner, og vi glæder os til et skønt gensyn.

Frida og Emil krediteres Lene Dam.jpeg
Ellen, Annika og Malte krediteres Lene Dam.jpeg
Obo - Maria Lundbak portræt.jpg

16.08.26 kl 19.30
Vor Frue Kirke i Nyborg
Dørene åbnes kl 18.45

Obo-kvartet med fantasifulde nordiske toner

Maria Lundbak, obo

Karen Johanne Pedersen, violin

Andrea Gyarfas Brahe, violin

Kirstine Elise Pedersen, cello

Oboisten Maria Lundbak har denne aften selskab af de talentfulde tvillingesøstre Karen Johanne og Kirstine Elise Pedersen, der har spillet sammen siden de var 5 år. Desuden bidrager den rumænsk fødte violinist Andrea Gyarfas Brahe til aftenens fantasifulde program. De alsidige kunstnere tager publikum med på en musikalsk rejse til Norden og England.  

23.08.26 kl 19.30
Vor Frue Kirke i Nyborg
Dørene åbnes kl 19.00

Mads Granum Kvintet 
Nordisk jazz med nerve
og eksistentielle tekster
 

Mads Granum Kvintet præsenterer et stemningsfyldt og nærværende univers, hvor nordisk jazz møder nyskrevne salmer i et poetisk og kraftfuldt tonesprog. Med vokal, klaver, keyboard, trækbasun, kontrabas og trommer skaber kvintetten en lyd, der både er intim, melodisk og medrivende.

Musikken bevæger sig i spændingsfeltet mellem det lyrisk eftertænksomme og det kraftfulde – med stærke melodier, improvisation og tekster fra en række af landets bedste salmedigtere. Repertoiret består af originale kompositioner, hvor den nordiske tone og salmetradition smelter sammen i et moderne jazzudtryk.

Bag projektet står Mads Granum i selskab med sangerinden Regitze Glenthøj og nogle af landets bedste jazzmusikere. Publikum kan forvente en koncertoplevelse med både intensitet, smil på læben og våde øjne.

Mads Granum er en af kirkemusikkens mest markante fornyere med 3 melodier i Højskolesangbogen, 10 melodier i '151 Salmer' foruden melodier i Efterskolesangbogen, '100 salmer', Kirkesangbogen, March og lejr, Den islandske salmebog m.fl. Flere vil nikke genkendende til titlerne "Du spør mig om håbet", "Med favnen fuld af kærlighed" og "Jeg kan se en fremtid dybt i dine øjne".

Besøg Mads Granums hjemmeside

Mads Granum 2025-AI forlænget.jpeg
Mads Granum 2025-AI forlænget.jpeg
Rødhætte 1 - foto kopi.jpeg

30.08.26 kl 15.00
BASTIONEN i Nyborg

RØDHÆTTE
Opera i børnehøjde

Rødhætte - en eventyrlig børneopera 

GRATIS ENTRÈ: Billetter findes begrænset antal og skal bookes via Bastionens hjemmeside.

Mød ulven, som ikke kan tåle slik og søde sager, i denne sjove udgave af Rødhætte.

Publikum i alle aldre kan glæde sig til en sjov og festlig forestilling med finurlige og opfindsomme rim, medrivende musik og scenevante operasangere, der inddrager børnene i et univers fuld af eventyr og fantasi.  Forestillingen varer i 40 minutter og er for børn fra 4 år. Børnene kan sidde på gulvet tæt på scenen.  

Denne forestilling er en oplagt introduktion til operaens verden og en fælles familieoplevelse, og så er det ganske gratis for både børn og voksne.

Medvirkende: OperaClé 

 

Emma Oemann, mezzozopran – Michelle Nora Lind, sopran – Leif Jone Ølberg, baryton – Britt Krogh Grønnebæk, klaver. 

Koncerten sponsoreres af NordeaFonden.

Dørene åbnes kl 14.30

Tilmeld dig Nyborg Slotskoncerters nyhedsbrev

Tak til alle vores sponsorer.png
bottom of page